Om Trope

Snacks med god samvittighed

Er du bidt af snacks? Så kan du roligt følge dine lyster. TROPE er rene råvarer baseret på næringsrige nødder, solmodne tørrede frugter og skønne snacks i mange afskygninger. Alt sammen af en høj kvalitet. Så uanset om du har en sød tand eller er til knasende hotte nødder, er TROPE dit gode alternativ.

Det har det faktisk været siden 1989, hvor Henrik Winther-Olsen, som den første herhjemme importerede de gode nødder og tørrede frugter til Danmark, og således blev TROPE-mærket født. Pistacienødder, bananchips, jordnødder og andre, dengang meget eksotiske produkter, var blandt de første naturlige og velsmagende råvarer, som Henrik Winther-Olsen introducerede for danskerne. I dag er de meget udbredte snacks og madlavningsprodukter, og findes i næsten ethvert køkken.

Gode nødder

I TROPE sortimentet finder du alt fra fedtfattige rissnacks fra Asien, lækre pinjekerner fra Pakistan, eksotiske nødder fra Indien og Brasilien, solmodne abrikoser fra Tyrkiet til delikate nøddebarer. TROPE produktudvikler konstant med fokus på kvalitet og smagfuldhed.

TROPE er et knasende og spændende pift i dine middagsretter, bagværk eller på din morgenmad. En lækker snack, en delikat topping på dine salater eller et velsmagende drys på din dessert. Kun fantasien sætter grænser.